Løbsreferat Gran Fondo Jennum Motionscykelløb

oprettet d. under Blog

Løbsreferat Gran Fondo Jennum Motionscykelløb

Frontbike løbsreferat fra 60 km.

Vi kørte i weekenden Gran Fondo Jennum. Det nye forårsmotionsløb allerede den 25. marts. Uha det er tidligt i forhold til træningsmængde og man er ikke engang kommet i gang med intervaltræningen endnu. Men hvad - som altid vil man køre stærkt og være med fremme. Ligesom mange andre :-)

Vi valgte 60 km. trods muligheden for en 80 km. Da vi så, at der var licensryttere og én kontinentalrytter til start på 80 km., så valgte vi at "nedgradere". Inderst inden måske også lidt irriterede over, at de ikke kan holde sig væk fra motionscykelløb. Vi er jo også konkurrencemennesker, selvom vi har hår på benene...

Test af Black Inc Thirty eller Fifty Carbon hjul

Vi havde valgt at prøve løbet på hver vores profil af hjul. Én nappede de agressive Black Inc Fifty hjul, imens den anden måske mere fornuftigt på en ruten som denne, havde valgt de mere rolige Black inc Thirty hjul. Thirty har en mindre profil og har desuden 200 gram mindre at slæbe rundt med, set i forhold til Black Inc Fifty hjulene. Der var også lidt vind på dagen, så det er også en fordel for Thirty profilen.

Løbet blev kørt på en måde, så man godt kunne mærke respekten for den hårde rute. Men den kolde vind fra NV havde det med også at gøre løbet hårdt. Så allerede på 2. omgang var frontgruppen reduceret til mindre end 20 mand. Med det antal ryttere skiftede taktikken til at løbet blev et udskildningsløb, hvor bakkerne og vinden langsomt reducerede gruppen til kun at tælle 9 mand.

På 3. omgang sad de fleste bare og ventede til opløbet. Dog bortset fra en stærk ung mand fra Oldcranks Bikeclub, som virkede til at have fået smurt kæden godt til løbet. Dog var et 12 km udbrud med 8 mand på jagt end tand for hård kost. Så til sidst måtte løbet afgøres på Jennum bakken.

Her viste Black Inc Thirty hjulene sig fra sin gode side, og kunne give den tilpas gas op, så de andre måtte kæmpe om 2. pladsen.

Evaluering - Black Inc Fifty vs Black Inc Thirty

Kigger vi på hjulene, så må vi også konkludere at Black Inc Thirty hjulene var hurtigere end Black Inc Fifty hjulene på denne bakkede rute. Om det kun skyldes hjulene, skal gerne stå hen i det uvisse :-)

Vi glæder os allerede til næste års Gran Fondo Jennum og til efterårets Gran Fondo Munkebjerg,

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar