MobilePay VISA Electron ViaBill Dankort + VISA/Dankort MasterCard VISA

Hvad er clincher hjul/fælge

Oprettet d. under Blog

Hvad er clincher hjul/fælge

Clincher hjul er det man i daglig tale kalder "hjul til dæk og slange".

De hjul der sidder på en ny cykel, både hverdagscykler, mountainbike og racercykler er altid clincher. Clincher er den mest anvendte form for hjul der findes på cykler i dag. Det skyldes, at det er den nemmeste form for hjul at lappe, den eneste du kan skifte slange på, og den nemmeste form for dæk at montere på et hjul.

Fordelene ved "lukkede ringe" er ved at være væk

I det professionelle cykelfelt har tubular modellen (lukkede ringe uden slange) været brugt på næsten alle hjul de sidste næsten 100 år. Men dette er ved at ændre sig, da eksempelvis vægtfordelen ved en tubular i forhold til clincher er ved at ændre sig. Sammen med udviklingen af full carbon clincher hjul med carbon bremseflader, er vægten på clincher hjul i dag så lav, at det næsten kan matche tubular modellerne.

Bredden på fælge (og dæk) er også i udvikling

Kigger man på full carbon hjul til race og MTB, vil man også opdage, at bredden på fælgen har ændret sig dramatisk de sidste par år. Hvor man i 90erne og starten af dette år tusinde havde smalle fælge med smalle dæk. Så kører man i dag med brede fælge, og dermed også bredere dæk. Det skyldes at forskningen inden for dæk har vist, at rullemodstanden på 24 og 25 mm dæk er mindre end på 18 og 20 mm dæk. Ved siden af det, så er det også mere behagelige dæk at køre på. Derfor bruger blandt andet Black Inc kun 25 mm dæk til deres clincher racerhjul i dag. Med bredere fælg og dæk, får du også et større kammer i dækket med luft i. Det betyder, at du ikke skal køre med så højt dæktryk som du skulle med smallere dæk. Så har du valgt en Black Inc Twenty, Thirty, Fifty eller Eighty i clincher modellen, kan du nøjedes med 7½ - 8½ bar som tryk i dine dæk. Alt efter vejr og løbstype.

Fordele og ulempler ved clincher

Clincher hjulene fra Black Inc kan også bruges til Tubeless (uden slange). Kigger man på fordele og ulemper ved clincher set i forhold til Tubular:

Fordele:

  • Nem at montere dæk på
  • Muligt at skifte slange i tilfælde af punktering
  • Kan også bruges til tubeless

Ulemper:

  • Vejer en smule mere
  • Har ikke det samme greb på vejen i sving

 

Billede af en clincher fælg med fælgtape:


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar